Rod/stubfræsning

Der kan være mange grunde til, hvorfor stub- eller rodfræsning kan være nødvendigt, og på baggrund af vores mangeårige erfaring i branchen vil vi altid kunne være behjælpelige uanset opgavens omfang.

Træstubbe i græsplæner kan være til gene hver gang, der skal slås græs, plantes m.v. Stubbe fjerner vi uden skade på omgivelserne, ned til en dybde af 50 cm under græsniveau. Vi har forskellige størrelser af rodfræsere, hvorfor vi er i stand til at hjælpe dig med både store såvel som små opgaver. Vores mindste rodfræser kræver kun 90 cm i bredden for at komme ind i haven.

Vi sørger desuden for at bortskaffe al fræsesmuld efter aftale, såfremt det ønskes.

Se afsnit om forsikring nederst.

Vi er medlem af Dansk Træpleje Forening.
Vores konsulent kan foreslå en løsning og give et uforpligtende tilbud på netop din opgave.

Vedr. forsikring
Skader på skjulte installationer, som Øernes Træfældning ikke er bekendt med, dækkes ikke af vores forsikring. Det kan være telefonkabel, antennekabel, brønddæksler, el-kabler og lignende. Derfor er det en god ide at tjekke grundplan over matriklen, så vi kan være sikker på, at der ikke ligger noget i jorden, hvor vi skal fræse.